Faxe Ladeplads

Drabstiltalt lillebrors kniv fundet på gerningsstedet

Faxe Ladeplads: Den drabstiltalte 43-årige lillebror, JRA, indrømmer at knive fundet på gerningsstedet er hans

Anklager Tina Fugl præsenterede i går, mandag den 7. maj, den drabstiltalte for et foto af tre knive, en stor, en mindre og et strygejern.

– Kan du genkende dem, spørger anklager Tina Fugl den tiltalte JA. Det skriver BT.

– Ja, det er mine. Den store der er en svendegave. Den anden er fra min tid på slagteri-skolen, forklarer JA.

– Kan du så forklare, hvorfor den lille af de her knive blev fundet ude på gerningsstedet, stukket ned i jorden ved en busk, spørger Tina Fugl.

JA tænker sig lidt om og nærstuderer billedet af knivene, før han svarer.

– Nej, det kan jeg ikke. Det kan måske være en, jeg selv har lagt i sommerhuset, fra da jeg boede der, da jeg fik min hjerneblødning dengang.

JRA samlede tre patroner op ved sommerhuset dagen efter drabet. Men det er kun de to af dem, han forsøger at sluge.

– Hvad er der sket med den sidste, vil anklageren vide? – Dét ved jeg ikke. Den må være røget ud af det hul, jeg har i venstre lomme, forklarer JA. – Men hvordan kan du vide det? – Jo, fordi jeg finder den nede i min venstre sko, fortæller JA.

Kommentarer