Dressurstævne på Faxe Ridecenter næste weekend

Faxe: Faxe Køre- og Rideforening afholder distriktsstævne for både ponyer og heste i næste weekend

I weekenden den 20. og 21. april er der indendørs dressurstævne i Faxe Ridecenters store 20 gange 60 m ridehus. Stævnet er et C- stævne med lidt større sværhedsgrader, end et klubstævne. Der er klasser lige fra LB2 til MA1. Der kræves rytterlicens fra Dansk Rideforbund. Stævnet åbent for alle distrikter i hele landet. Der vil være både pengepræmier og ærespræmier, sponseret af lokale virksomheder og forretninger.

Rytterne kan varme op i det lille ridehus, samt på den udendørs bane, hvis vejrguderne tillader det. Alle 3 steder er der kunststofbund mixet med specialsand, der giver bedre affjedring i dressurøvelserne samt sikrer at hestene ikke så nemt glider.

FKR’s cafeteria Biksen vil sørge for at der er både god mad og drikke til alle tørstige og sultne sjæle.

Skulle man have lyst til at give hånd med i Biksen eller som skriver for dommeren kan man tilmelde sig på FKR’s hjemmeside.

Der er gratis adgang.

Alle er velkomne.

Program og startlister kan ses på www.f-kr.dk et par dage før stævnet.

Stævnet afholdes på Faxe Ridecenter, Holteskovvej 8, Ebbeskov, 4640 Faxe

Foto: Marie-Louise Larsen på Don Cerutti

Kommentarer