Dressurstævne på Faxe Ridecenter

FKR-marie-louise-larsen-og-

Faxe: Faxe Køre- og Rideforening inviterer alle til dressurstævne på Faxe Ridecenter i Ebbeskov

I weekenden den 4. og 5. oktober afvikles der distriktstævne i Faxe Køre- og Rideforening. Stævnet er et C-stævne for både ponyer/ heste og er åbent for alle distrikter. Der er klasser lige fra LA1 op til PRI for ponyer og LA1 op til MA1 for heste.

Stævnet afholdes indendørs i det store ridehus, der måler 20 gange 60 meter. Opvarmning foregår i det lidt mindre ridehus på den anden side af Holteskovvej. Begge ridehuse har en rigtig god og fjedrende Walberbund.

Er vejret til det, er der også to udendørs ridebaner at varme op på. Den ene med Walberbund og den anden med almindelig sandbund.

Sidste tilmeldingsfrist er onsdag den 24. september og når man ikke at melde til inden denne dato, kan man efteranmelde, hvis man tør tage chancen. Der meldes om stor tilslutning til flere af klasserne.

Man kan se propositioner og det kommende program på FKR’s hjemmeside.

FKR’s cafeteria ”Bixen”, disker som sædvanligt op med sit store sortiment, således at ingen tilskuere eller deltagere går sultne eller tørstige fra stedet.

Der er gratis adgang begge dage og alle er velkomne.

Dressurstævnet afholdes lørdag den 4. oktober og søndag den 5. oktober på Faxe Ridecenter, Holteskovvej 8, Ebbeskov, 4640 Faxe.

Foto: Marie Louise Larsen på Sevilla Blue

Kommentarer