Druestrup Friskole får Grønt Flag for 7. gang.
Karise: Druestrup Friskole har fået det grønne flag for syvende gang. Det blev overrakt af borgmesteren
Borgmester Knud Erik Hansen kom cyklende til rådhuset og kørte videre i el-bilen, da det Grønne Flag for 7. gang skulle overrækkes til Druestrup Friskole.
Skolens vision er bl.a. at være en foregangsskole, hvor natur og ressourcebevidsthed er en selvfølgelig del af elevernes hverdag. Igennem alle årene er det skolens miljøråd og lærer Bodil Nielsen, som har været tovholder på projektet.
Emnerne har ind til nu været klimaforandringer, vand, energi, affald, bæredygtigt forbrug og natur. Af eksempler fra hverdagen kan nævnes at slukke for lyset, når det ikke er nødvendigt at have det tændt, at slukke for stand-by-strøm, at bruge skraldespandene, at undgå at bruge stanniol, at genbruge papir, at sortere affald, at lukke for vand, der bare løber, at huske at vask i koldt vand giver renere hænder, at nøjes med små skyl i toilet, at bytte brugte ting og tøj, at fodre fuglene og motionsdagsindsamling til Folkekirkens Nødhjælp.
Efter at flaget var hejst, blev der budt på frugtspyd som 7. klasse havde forberedt.
Foto: Lise Klemmed Lorentzen.
Kommentarer