Haslev

DSB opfordrer alle til at tjekke priserne

billetautomat2_faxe_ladeplads

Haslev: Det er næsten dobbelt så dyrt at rejse fra Haslev til Roskilde med Rejsekortet, som med almindelig billet

Hvis man køber en billet i automaten på stationen i Haslev koster en tur til Roskilde 30 kroner. Hvis man i stedet benytter Rejsekortet så koster den samme tur 58 kroner, for passagerer der ikke har optjent rabat.

Derfor opfordrer DSBs salgschef, Christian Linnelyst de 900.000 dasnkere, der har et rejsekort, til at tjekke billetpriserne på Rejseplanen.dk før man vælger hvordan man betaler for sin togrejse.

Læs også: Rejsekortet hæver lokale togpriser med 54 procent

– Jeg medgiver, at det er komplekst, men vi må bare opfordre kunderne til selv at finde den billigste rejse ud fra deres specifikke lokationer, kundetype og så videre, siger Linnelyst til mx.dk. Og han fortsætter:

– Hvis man opdager, at man har betalt overpris med rejsekortet, er der ikke noget at gøre ved det. For man kan ikke få differencen refunderet, fastslår Linnelyst.

Kommentarer