Haslev

DSB’s billetautomater lukker omkring nytår

Haslev: DSB lukker alle billet¬automater i forbindelse med nytåret, på grund af omfattende nytårshærværk sidste år

Sidste år blev 10 automater udsat for hærværk i forbindelse med nytåret. Flere så alvorligt, at de blev totalskadede og måtte udskiftes. En ny billetautomat koster 250.000 kroner, så nu tager DSB sine forholdsregler.

I perioden med lukkede billetautomater kan passagerer, der stiger på ved stationer uden betjent billetsalg, købe billet i toget uden gebyr, forsikrer DSB.

På stationerne langs Nordvestbanen mellem Roskilde og Kalundborg er alle automaterne allerede lukket. I løbet af i dag fredag, d. 30 december begynder nedlukningen af automaterne i resten af landet. Alle automaterne forventes at være i funktion igen i løbet af mandag den 2. januar.

Det anbefales at købe billetten på internettet eller i et af DSB’s billetsalg, hvis man skal rejse med tog de kommende dage.

 

Kommentarer