Rønnede

Dyrenes Beskyttelse mangler frivillige i Faxe

Rønnede: Dyrenes Beskyttelse mangler en til to frivillige, gerne en fra Rønnede området og en der ved noget om får

Hvis man har mistanke om dyr der ikke bliver passet godt nok, eller har fundet et dyr der er kommet til skade eller er i nød, kan man ringe til Dyrenes Vagtcentral på 1812.

Det er Dyrenes Beskyttelse der står bag den nye populære døgnåbne vagtcentral. De har en samarbejdsaftale med Falck, der betyder at Falck hurtigst muligt skal assistere og transportere syge eller tilskadekomne mindre, herreløse dyr.

Men i en del af sagerne bruger Dyrenes Beskyttelse lokale frivillige til at løse opgaverne.

I øjeblikket er der kun to frivillige i Faxe Kommune. Dorthe Rebbe dækker Haslev området og Tanja Hegner har hidtil dækket Faxe/Karise området samt det meste af Stevns. Men der er for meget arbejde til to frivillige, der også skal passe deres arbejde.

Derfor søger Dyrenes Beskyttelse nu en til to ekstra frivillige dyreelskere. Meget gerne én der bor i Rønnede området midt i kommunen og så mangler de én der ved noget om får.

Hvis man vil vide mere kan man ringe til Jens Svenningsen fra Dyrens Beskyttelse på 33 28 70 02.

Kommentarer