Dalby

Dyvohray spiller til høstfesten på Dalby Ældrecenter

Dalby: Folkemusikensemblet Dyvohray fra Kiev i Ukraine giver den årligt tilbagevendende koncert på Dalby Ældrecenter, tirsdag.

Tirsdag den 11. oktober kl. 14.30 giver det kendte ukrainske folkemusikensemble Dyvohray for 13. gang koncert på Dalby Ældrecenter.

Folkemusikensemblet Dyvohray fra Kiev Filharmonikerne blev dannet i 1988. Alle fem musikere er uddannet på Tchaikovsky Statskonservatoriet i Kiev og regnes blandt de bedste musikgrupper af sin art i Ukraine.

Dyvohray’s meget spændende program er skabt specielt til det skandinaviske publikum og består af berømte ukrainske, danske og verdens melodier.

– Vore gode ukrainske venner Dyvohray gæster for 13. gang Dalby med deres dejlige musik og farverige optræden, fortæller Bendt Hansen der er formand for støtteforeningen.

Sdr. Dalby og Tureby menighedsråd har sponseret koncerten.

Alle er hjerteligt velkomne. På grund af pladsen er det dog nødvendigt med tilmelding senest fredag den 7. oktober på telefon 56 39 85 07 eller 56 39 87 15.

Kaffen koster 15 kroner for støtteforeningens medlemmer og 30 kroner for gæster.

Kommentarer