Dyvohray tryllebandt publikum på ældrecentret
Dalby: Dyvohray tryllebandt beboerne på Ældrecentret og de mange fremmødte tilhørere, da de gav årets koncert.
Tirsdag den 13. oktober spillede den ukrainske gruppe Dyvohray på Dalby Ældrecenter. For 12. gang tryllebandt de dygtige musikere beboerne på Ældrecentret og de mange fremmødte tilhørere, da de gav årets koncert.
I år var der mange nye numre på programmet, så vi kom faktisk rundt i hele Europa med deres musik. Stor glæde vækker det hver gang, når gruppen spiller for til ” Jeg ved en lærkerede”, så alle kan synge med. I år var der desuden den sløjfe på koncerten, at en af tilhørerne sang solo til gruppens smukke
version af den russiske folkevise” Bjørnen vågner”.
Læs også: Ukrainske Dyvohray besøger Dalby for 12. gang
Aftenen før havde gruppen underholdt på Sambovig i Store Heddinge. Her var begejstringen så stor, at man allerede nu har bestilt to koncerter til næste år i oktober, hvor de kommer igen. De er i Danmark i sidste halvdel af oktober 2016.
– Jeg kunne ønske mig, at mange flere fik mulighed for den store oplevelse det er at havde Dyvohray på besøg, fortæller Bendt Hansen fra Støtteforeningen på Dalby Ældrecenter.
Man kan allerede nu booke en koncert , og man er velkomme til at kontakte Bendt Hansen i Dalby på telefon 56 39 85 07 for nærmere oplysninger.
Kommentarer