Eddie van Duo optræder i Dalby Menighedshus
Dalby: Troubadouren Eddie van Lüthje og Helle Reumert optræder tirsdag eftermiddag i Dalby Menighedshus
Tirsdag den 9. september klokken 14.30 kan man opleve Eddie Van Duo synge og fortælle i Dalby Menighedshus.
Troubadouren Eddie van Lüthje fra Faxe Ladeplads kalder forestillingen ”Men’sker jeg har mødt”. Sammen med Helle Reumert fortolker Eddie blandt andet sine Halfdan Rasmussen-melodier. Eddie har siden 1965 sat et halvt hundrede Halfdan-digte i musik, men har også lavet egne melodier til Johannes Møllehave, Bert Brecht samt Carl Scharnberg’s ”Ulvetider” der næsten er en forudsigelse af massakren i Oslo og på Utøya.
Alt dette blandes med sange og causerier om de andre kunstnere, han har mødt gennem sine mange år som musiker og journalist. Erik Grip, Thomas Kjellerup, Cæsar, Lasse og Mathilde, Poul Richardt og mange flere, så der bliver helt sikkert både noget at lytte til og synge med på.
Arrangementet starter klokken 14.30 med en kort gudstjeneste i Sønder Dalby Kirke. Derefter bydes der på kaffebord og musik i Menighedshuset på Karisevej 63.
Alle er velkomne. Der er gratis.
Eddie Van Duo optræder Dalby tirsdag den 9. september klokken 14.30.
Kommentarer