Efterårsferie med sjove oplevelser i Gisselfeld Slotspark
Skattejagt og græskar VÆRKSTED i GisselfeldS eventyrlige park LØRDAG D. 13. – SØNDAG D. 21. oktober 2018
Gisselfeld slotspark er ved at gøre sig klar til at modtage en masse glade gæster i den forestående efterårsferie – vi håber, at du og familien vil være med!
Årets nyhed er ”Find Razmus” – en hitte-leg for børn med voksne, der er klar til at gå på opdagelse i parken.
Vi gentager den succesfulde familieskattejagt fra sidste år, ”i H.C. Andersens fodspor”. Rundt i parken, bag de store træer, gemmer der sig spørgsmål om eventyr. Gæt med og få del i guldskatten!
I parkens lille hyggelige museum – Fiskemesterhuset – vil der flere dage være eventyrfortællinger for det yngre publikum. Kom ind og lyt med når eventyrbogen åbnes. Se tider på hjemmesiden.
Græskarværkstedet holder åbent. Skær din egen græskarlygte, som kan tages med hjem og bringe (u)hygge i din egen have.
Nattergalen, Paradehusets te-salon, er fuld af sydlandsk stemning. Her serveres lunt og godt til store og små.
Hold øje med ugens program på vores hjemmeside www.paradehuset.dk
Vi glæder os til at se jer i dagene 13. – 21. oktober. Kl. 10 – 15.
Entre voksne – kr. 60,00. Børn (2-15 år) kr. 35,00.
Græskarværksted 45,00.
Kommentarer