Haslev

Efterlysning af flugtbilist der ramte pony i Skuderløse

Skuderløse: Under overskriften ’Hjælp med at finde bilisten’ deles en eferlysning af en flugtbilist i disse dage på facebook.

Søndag den 30. oktober omkring klokken 13.30 ramte en flugtbilist en shetlandspony med rytter,  på Stoksbjergvej i Skuderløse, så den 12-årige rytter bliver kastet af. Pigen fulgtes med tre andre ryttere mellem 7 og 14 år og 3-400 meter før pigerne når hjem til stalden, bliver den ene af ponyerne ramt på bagparten.

Episoden fik Sascha Lærke Hansen til at efterlyse flugtbilisten på facebook:

– Du kører på Stoksbjergvej 4690 Haslev (Skuderløse) ca. klokken 13.30 jeg står på folden og ser dig komme i meget høj fart, jeg giver dig et tegn til at sænke farten, du vinker tilbage og sætter farten op. Kort efter rammer du pony og rytter i sviget, rytteren bliver kastet af, og du kører videre uden at tjekke til hest og rytter? Rytter er heldigvis ok, men måske har du skræmt den stakkels 12-årlige pige., skriver Sascha Lærke Hansen på facebook. Og hun fortætter:

– Ponyen blev skadet lige over knæet, har fået en bule og har ondt.

Flugtbilisten kørte i en stationcar, meget mørkeblå eller sort med et registreringsnummer der starter med AH. Vidner mener at der er tale om en ældre dame og at hun havde en passager med.

– Vi har anmeldt hændelsen til politiet, og jeg håber virkelig at du bliver fundet så du kan stå til ansvar for din uansvarlige kørsel. Pigerne var mellem 7-14 år!, afslutter Sascha Lærke Hansen.

pony_stoksbjergvej

Kommentarer