Eftermiddagsmøde om dannelse i Kirkehuset tirsdag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2016/06/peter_joensen-620x380.jpg)
Haslev: Haslev Kirke inviterer til eftermiddagsmøde med Peter Joensen under overskriften ’Vigtigheden af dannelse’.
Tirsdag den 6. september klokken 14.30 inviterer Haslev Kirke til det første eftermiddagsmøde i denne sæson. Peter Joensen, som er byrådsmedlem for de Konservative vil fortælle ud fra overskriften ’Vigtigheden af dannelse’.
Peter Joensen vil forholde sig til dannelse både som kompetenceudvikling og som det enkelte menneskes livsrejse. I sit daglige virke er Peter Joensen underviser på University College Sjælland. Det er erfaringer herfra samt erfaringer fra eget liv og egen tro, han vil trække på i sit oplæg.
Undervejs er der tid til kaffe og hyggesnak, og derefter er der tid spørgsmål og debat.
Kommentarer