Eftermiddagsmøde om integration i Haslev tirsdag
Haslev: Branko Jancowic der bor i Haslev, men stammer fra Serbien, fortæller sin egen integrationshistorie ved eftermiddagsmødet i kirkehuset tirsdag.
Tirsdag den 1. november klokken 14.30 inviterer Haslev Kirke til eftermiddagsmøde i Kirkehuset. Denne gang gælder det et tema, som fylder meget i debatten, og som mange er optagede af uden at vide, hvordan vi skal håndtere det: Integration.
Men vinklen bliver en anden, og derfor kan diskussionen forhåbentlig også blive en anden.
Branko Jankowic, som er bosiddende med sin familie i Haslev, kom i sin barndom til Danmark fra Serbien. Han vil denne eftermiddag fortælle sin oplevelse af at vokse op i en anden kultur, end den man er født ind i. Hvad er svært ved integration, og hvornår lykkes det?
Han inddrager sine personlige erfaringer af at være en rod, der laver ballade, men også af at finde sit spor i livet.
I dag bruger han sine erfaringer professionelt, når han hjælper unge med at finde vej i tilværelsen, hvilket også vil blive berørt i hans oplæg.
Undervejs er der kaffe, kage og tid til hygge, og derefter er der tid til spørgsmål og debat omkring dagens tema.
Alle er velkomne.
Gratis det hele, men der er altid mulighed for at lægge en gave til Folkekirkens Nødhjælp.
Kommentarer