Eftermiddagsmøde om Haslev Kirkes historie

Haslev: Jørgen Hansen vil holder foredraget ’Haslev kirke – 100 år efter den store ombygning – set fra en byggefagmands synsvinkel’.
Tirsdag den 5. april klokken 14.30 inviterer Haslev Kirke til eftermiddagsmøde, som er præget af, at kirken markerer 100-års jubilæet for bygningen af kirkens hovedskib.
Efter at weekenden blandt andet har budt på historisk gudstjeneste lørdag og festgudstjeneste søndag, vil eftermiddagsmødet fokusere på det rent bygningsmæssige.
Læs også:Haslev Kirke fejrer 100 års fødselsdag
Jørgen Hansen, bygningskonstruktør og tidligere afdelingsleder på Haandværkerhøjskolen i Haslev vil give deltagerne en oplevelse under overskriften ”Haslev kirke – 100 år efter den store ombygning – set fra en byggefagmands synsvinkel”. Det vil komme til at handle om kirkens arkitekturer, eller rettere sagt arkitekturer, for det er en blanding, og det vil handle om kirkens udvikling.
Undervejs er der tid til kaffe og hygge.
Eter pausen er der mulighed til at stille spørgsmål til Jørgen Hansen og drøfte med hinanden.
Kommentarer