Eftersøgning fortsætter uden helikopter
Faxe Ladeplads: Eftersøgningen af den 90-årige Poul Vang Nielsen fortsætter nu uden helikoptere
Både politi og en helikopter fra Søværnets Operative Kommando har hele aftenen og natten forgæves ledt efter Poul Vang Nielsen på 90 år, og her klokken 11.15 stoppede eftersøgningen med helikopter, men fortsætter med 8 hundepatruljer i området.
– Helikopteren har afsøgt stranden fra Feddet til Rødvig for at sikre at han ikke er faldet i vandet, fortæller vagthavende fra Sydsjællands- og Lolland Falsters politi.
– Manden vi leder efter er 90-årige Poul Vang Nielsen, som er i god fysisk form, fortæller vagthavende.
Poul Vang Nielsen bor på Hugkrogen ved Orup.
Sydsjællands- og Lolland Falsters politi har undersøgt om Poul Vang Nielsen har taget bus eller tog væk fra området, men hverken Movia ellers Østbanen mener umiddelbart at have haft den eftersøgte som passager.
Eftersøgningen med hunde fortsætter så længe politiets hundeførere mener at hundene har noget at gå efter, forklarer vagthavende ved Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi.
Poul Vang Nielsen er sidst set i Strandegård Dyrehave i området omkring Troldhøje i tidsrummet mellem kl. 16.15 og kl. 17.30 i går.
Politiet opfordrer til at beboere i området kigger i skure, sommerhuse, og grøfter for at hjælpe med at finde Poul Vang Nielsen.
Kommentarer