Ejendom i Jernbanegade sendt på tvangsauktion
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/11/jernbanegade_8.jpg)
Haslev: Realkredit Danmark har sendt udlejningsejendommen på Jernbanegade 8 A på tvangsauktion
Ejendommen består af to selvstændige bygninger med to adresser: Jernbanegade 8 A, Haslev og Nørregade 5A+B, 4690 Haslev. Der er indkørsel fra Nørregade.
Hovedbygning mod Jernbanegade er opført i røde sten med tegltag og indeholder 1 erhvervslejemål og 3 beboelseslejemål. Bygningen er opført i 1914 og har boligareal på 290 m² og erhvervsareal på 222 m².
Bagbygningen har adresse Nørregade 5 A og består af en bygning opført i mursten med tagpap. Indeholder 2 beboelseslejemål. Den er opført i 1917 med om/tilbygning i 2006, bebygget areal 94 m². Samlet boligareal 156 m².
I Hovedbygningen er der en cafe på 222 m² med plads til 50 spisegæster, opdelt i 2 rum. Pæne store toiletforhold. Meget stort køkken med kølerum, mellemgang, lille kontor, lagerrum og personaletoilet. Alt inventar tilhører lejer / fremlejetager. Cafeen har adgang til kælder på 120 m² med diverse kælderrum, hvor der er meget lavt til loftet. Her er også ejendommens fyrrum med oliefyr.
På første salen på i alt 175 m² er der 2 selvstændige lejligheder, der er lejet ud. De to lejligheder på 2. sal er ligeledes udlejet, men denne er opsagt per 31.12.2013.
Bagbygningen i Nørregade 5 A og 5 B er opdelt i 2 stort set ens lejligheder med hver sin lille gårdhave og hvert sit tilhørende skur. Begge er udlejet.
Tvangsauktionen har ingen konsekvens for lejerne og ingen af lejerne, er økonomisk involveret i tvangsauktionen.
Salgsopstillingen med bilag og fotos kan findes på www.itvang.dk
Ejendomsværdien er sat til 5.350.000 kroner, heraf udgør grundværdien 790.900 kroner. Grunden er på 703 m².
Tvangsauktionen finder sted tirsdag den 17. december klokken 10:30 ved Retten i Næstved
Kommentarer