Faxe by

Ejendomsfunktionær søges til Torvegården i Faxe

Faxe Boligselskab søger en fuldtids ejendomsfunktionær til Torvegården i Faxe med tiltrædelse 1. oktober.

Den nye ejendomsfunktionær i Torvegården i Faxe bliver ansvarlig for kontakten med beboerne på ejendommen, håndværkere og afdelingsbestyrelse.

Du skal i samarbejde med UBSBOLIG A/S’ driftschef indhente tilbud og udarbejde oplæg til vedligeholdelsesplaner og budgetter.

En del af dit job er at føre tilsyn med håndværkere og tekniske installationer, samt udarbejde flyttesyn. Du skal endvidere forestå en række administrative opgaver i Unik Bolig 4.

Du skal have lyst til at være i kontakt med mange mennesker, samt have en solid viden omkring flyttesyn og budgetter.

Du skal kunne lide at arbejde selvstændigt, men også sammen med et godt bagland/netværk. Du vil i høj grad have indflydelse på tilrettelæggelsen af dine egne arbejdsopgaver.

Stillingen er en fuldtidsstilling, baseret på 37 timer pr. uge.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt ultimo august.

Tiltrædelse 1. oktober 2017.

Stillingen:

Som ejendomsfunktionær har du i det daglige ansvar for:

  • Renholdelse, vedligeholdelse af bygninger og anlæg
  • Beboerservice, småreparationer og øvrige forefaldende opgaver
  • Servicering af bygningernes tekniske installationer
  • Kontakten med beboerne i afdelingen, håndværkere og afdelingsbestyrelsen
  • Udførelse af flyttesyn
  • Rengøring på de udvendige områder – samt trappeopgangene og vaskeriet mv.
  • Grønne områder

Kvalifikationer:

  • Du har gerne erfaring fra en lignende stilling
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt
  • Du er pc-bruger på brugerniveau, meget gerne erfaring med Unik Bolig 4

Endvidere vil der blive lagt vægt på at du:

  • Er serviceorienteret og har gode samarbejdsevner
  • Er venlig og har en imødekommende optræden over for beboere og leverandører
  • Er fleksibel og initiativrig
  • Har ren straffe- og børneattest

Kontakt og ansøgning:

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte driftsleder i UBSBolig A/S Pieter Secuur på telefon 27 90 11 74 mellem kl. 8.00 og 9.00.

Faxe Boligselskab ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt CV på mail til pse@ubsbolig.dk senest den 15. august 2017.

OBS! Driftsleder Pieter Secuur er på sommerferie fra den 22. juli til og med den 11. august 2017.

UBSBolig A/S er administrator for Faxe Boligselskab

Kommentarer