Haslev

Ekskursioner til energiprojekter på Lolland

Haslev: FOF Sydøst inviterer alle klimainteresserede på en Energy Tour til Lolland med foredrag og forevisning af igangværende klimaprojekter

FOF Sydøst gennemfører i løbet af efteråret et projekt som bidrag til debat, oplysning og inddragelse omkring klimaspørgsmål for en bred kreds af borgere i Faxe Kommune. Projektet gennemføres med støtte fra Faxe Kommunes Klima- og Agenda 21-pulje.

Projektet afsluttes med en foredrags- og debataften med EU-kommisær Connie Hedegaard. Datoen herfor er endnu ikke fastlagt.

Som en del af projektet gennemføres der torsdag den 22. november og lørdag den 1. december to ens busture til Lolland, med foredrag og forevisning af igangværende klimaprojekter.

Få mere information på telefon 57 65 00 40, e-mail: info@fof-sydost.dk eller på FOF Sydøst hjemmeside www.fof.dk hvor man også kan tilmelde sig.

Afgang med bus fra Biblioteket i Haslev klokken 8.30 enten torsdag den 22. november eller lørdag den 1. december.

Program for ekskursionen til Lolland:

Turen indledes med et besøg på Visual Climate Center i Holeby.

Science On a Sphere® er en dynamisk animeret globe, der med avanceret teknik kan vise billeder af atmosfæren, oceanerne, kontinenter, månen og solsystemet, og generelt være med til at fortælle om verdens forandringer betinget af klimaet, og giver dermed en bedre forståelse af vores klode og de konsekvenser det har, når mennesker påvirker naturens gang.

Frokost på Visual Climate Center.

Herefter går turen til Nakskov Genbrugsplads med rundvisning samt oplysning om baggrund for visionerne for REFA’s forretningsgrundlag, der bygger på: renovation, energi, forbrænding og affald.

Næste stop er Saunsø testvindmøller, hvor man vil opleve suset fra 3 store offshore vindmøller på land, som hver yder 3MB.

Turen afsluttes med et besøg i H2 Interaction/Brintlandsbyen, hvor man kan se den interaktive udstilling som beskriver processen for hvordan man anvender overskydende vindenergi i elektrolysen til produktion af brint, og oplev Danmarks største solcelleanlæg monteret på soltrackere i brinthaven.

Kommentarer