Samfund

Elev fra Faxe Musikskole vinder Skru Op Spirepris

Merle Kofoed, der er elev på Faxe Musikskole, vandt tirsdag aften spireprisen til Skru Op-bandfestivalen i Slagelse Musikhus.

Tirsdag den 25. april blev den første afdeling af Skru Op – bandfestivalen afholdt i Slagelse Musikhus. Her vandt Merle Kofoed, der er elev på Faxe Musikskole, vandt spireprisen.

Skru Op holder konkurrencekoncerter på to spillesteder i Region Sjælland, den anden finder sted torsdag den 27. april på Ringsted Musik- og Kulturskole.

Missionen med Skru Op er at danne et link mellem musikskolebands, professionelle musikere og spillesteder samt at sætte arbejdet med egne numre/materiale på dagsordenen i musikskolerne.

Alle bands med tilknytning til musikskoler i Region Sjælland kan deltage. Tilknytning kan enten være at bandet får undervisning på en musikskole, eller at en eller flere af bandets medlemmer er tilmeldt en musikskole.

Dommerpanelet er sammensat af professionelle musikere og repræsentanter fra musikskolerne i Region Sjælland.

Kommentarer