Haslev

EUC Sjællands elever har fået medansvar

Haslev: Ved at give eleverne medansvar for undervisningsmiljøet har EUC Sjællands afdelinger i Køge, Haslev, Vordingborg og Næstved, opnået markant mindre frafald

Afholdelsen af et elevtopmøde, med fokus på skolens undervisningsmiljø, har styrket forholdet mellem eleverne og lærere, praktikvirksomheder og lokale uddannelsesudvalg. På topmødet var eleverne med til at definere, udvikle og tage aktivt del i udviklingen af undervisningsmiljøet, hvilket betyder at elevernes tilfredsheds med uddannelsen er steget fra 55 procent i 2009 til 70 procent i 2010. Og når eleverne trives falder frafaldet. I 2007 var frafaldet på 31 procent, hvorimod det i 2010 var på 21 procent.

”EUC Sjælland har vist, at elevernes meget direkte medansvar for et bedre undervisningsmiljø har haft stor betydning for tilfredsheden med uddannelsen og for elevernes gennemførelse. Det glæder mig derfor, at skolen igen i år afholder et elevtopmøde, og jeg håber, at andre skoler vil lade sig inspirere af idéen”, siger Undervisningsminister Troels Lund Poulsen.

Topmødet, der var en del af en flerårig handlingsplan for øget gennemførelse, vil blive gentaget næste år.

 

Kommentarer