Embedsmand trodser byrådet?
Debat: Beskæftigelsesudvalget holdt møde den 26/9 kl. 15.00. I mødet deltog en leder fra Jobcentret, som orienterede om kommunens “integrationsindsats”.
Indsendt af Steen Petersen, Medlem af Faxe Byråd for Dansk Folkeparti, Jernbanegade 23 E, 4690 Haslev
Under pkt. 67 nævnte hun bl.a. i forbindelse med en gruppe flygtninges jobmuligheder, at denne gruppe kan arbejde i Børnehaver, SFO`ere, eller klubber. Da jeg i den forbindelse nævnte “Børneattester”, svarede hun, at de selvfølgelig skal aflevere en sådan, men at den/de “kun gælder den tid, de har været i Danmark”.
Jeg forstod på hende, at der allerede var blevet ansat personale med sådanne tidsbegrænsede børneattester, hvilket er ulovligt og imod Økonomiudvalgets afgørelse den 17. august under pkt. 132. Her slås det fast, “at der indhentes børneattest på alle personer”, der har direkte kontakt med børn under 15 år. En sådan børneattest skal dække de sidste 10 år.
Jeg gør opmærksom på, at jeg vil indberette Kommunen til tilsynsmyndighederne, hvis Faxe ikke overholder loven. Hvad svarer borgmesteren?
Kommentarer