En 21-årig mand fra Faxe mistede natten til fredag livet i Køge
Midt- og Vestsjællands Politi undersøger dødsfaldet som mistænkeligt.
Lidt over midnat bliver en 21-årig mand fra Faxe Kommune bragt til sygehuset af seks personer i et privat køretøj.
Han får livreddende førstehjælp af personalet, men hans liv står desværre ikke til at redde.
De seks personer havde forskellige forklaringer på, hvad der var sket, så de blev anholdt og afhørt i løbet af natten.
Sammenholdt med de anmeldelser, politiet får fra stedet, vurderer de, at der er grundlag for at anholde dem.
Efterforskning vil klarlægge, om en eller flere af dem skal fremstilles i grundlovsforhør senere fredag.
Politiet ved endnu ikke præcis, hvad den 21-årige er blevet udsat for, men der skulle ikke være tale om hverken knivstik eller skud.
Det er også uklart, hvad der er gået forud for tumulten på Nylandsvej.
Nu skal Politiet have fundet ud af, hvad der præcis er sket, og hvilken indbyrdes relation personerne eventuelt har.
Om de kan have haft en intern konflikt, eller om der er tale om noget mere tilfældigt.
Kilde: Midt – og Vestsjællands Politi
Kommentarer