En advarsel fra en læser

Faxe: En Faxe.nu læser der bor på Rønnedevej i Faxe sender en advarsel på grund af en oplevelse forleden nat 

– Omkring klokken 03.00 natten til onsdag var min mand tilfældigvis vågen, da nogen pludselig tog i vores hoveddør – som heldigvis var låst. Han styrtede derhen og så en mand løbe lige over på den anden side af vejen, hvor en stor sort varevogn uden numreplader holdt og ventede og væk var de. Vi ringede selvfølgelig til politiet, fortæller Monica Bodeholt

– Vi bor på Rønnedevej i Faxe og vores hus ligger HELT ud til vejen. Så de er altså ikke bange af sig.

– Vi tror altså at de køre rundt og tjekker hoveddøre. Det er jo en let vej, så HUSK at låse jeres døre når i går i seng !

– De kørte i øvrigt mod Rønnede, da de stak af, afslutter Monica Bodeholt

Kommentarer