En champagneaften i de helt perfekte omgivelser
Eskilstrup: Torsdag aften blev der afholdt champagnesmagning for 40 gæster på Eskilstrup Hovedgård og Faxe.nu var med på sidelinien og fulgte aftenen både blandt gæsterne men også ude i køkkenet.
Tønden afholdte torsdag aften sit første smagningsarrangement på det flotte Eskilstrup Hovedgård udenfor Haslev, hvor et meget bredt udvalg af champagner fra Champagnehuset De Venoge…hele otte forskellige slags blev det til.
Lars Gregersen fra firmaet Lago Import, som står for importen af champagnen fra De Venoge, fortalte på sin altid underholdende måde om hver enkelt champagne inden den blev serveret for gæsterne, som udover champagne blev forkælet med en fantastisk fire retters menu kreeret af den lokale kok Erik Dams, som til lejligheden var rykket ind i det store køkken på Eskilstrup Hovedgård.
Gæsterne blev forkælet med champagner i prisklasserne fra kr. 400 og helt op til kr. 2000 pr. flaske som faldt i god harmoni med de spændende retter som bestod af en kold ærtesuppe med tilbehør som forret, en mellemret som bestod af en lækker fiskekrebinet af lyssej, laks og torsk samt tilbehør, en hovedret som bestod af stegt unghanebryst i aspargesfrikasse og tilbehør, og som afslutning fik gæsterne en lækker dessert som bestod af trifli med rabarber og jordbær samt hvid chokolade og makroner.
Faxe.nu talte flere gange under arrangementet med flere af gæsterne, som var helt overvældet over hvordan Michael Seindal og hans personale havde skabt en perfekt champagneaften, som var helt gennemført i de rette slotsagtige rammer, som den store og flotte festsal på Eskilstrup Hovedgård byder på.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer