Lydklip: En brandmand er en værdifuld medarbejder
Haslev: Faxe Brand og Redning i Haslev holdt åbent hus for brandmændenes arbejdsgivere tirsdag aften og flere tog imod tilbuddet om at kigge forbi.
Brandvæsenet i Faxe Kommune er ligesom mange andre danske brandvæsener baseret på deltidsbrandmænd, som må forlade deres daglige job for at rykke ud for at slukke brand og redde menneskeliv.
Tirsdag aften åbnede brandstationen i Haslev dørene for at give arbejdsgivere et indblik i dagligdagen på en brandstation. Borgmester Knud-Erik Hansen holdt en kort tale hvor han både roste brandmændene for deres store indsats uanset hvornår alarmen lyder og samtidig takkede han de fremmødte arbejdsgivere for at han og resten af borgerne i Faxe må låne medarbejderne i dagtimerne. Faxe Brand & Redning i både Haslev og Faxe oplever en stor og solid opbakning fra erhvervslivet i Faxe Kommune når det gælder om at stille medarbejdere til rådighed og mange kan se den store værdi for virksomheden i at have en medarbejder som også er brandmand.
Faxe.nu tog en snak med Faxe Kommunes borgmester, Knud Erik Hansen, om vigtigheden af at have forstående arbejdsgivere når Faxe Brand og Rednings brandfolk er nødt til at forlade deres arbejde og rykke ud til brand og ulykke:
I forbindelse med arrangementet havde man lavet en øvelse omkring frigørelse af en person i en forulykket bil hvor Brandstationsleder Martin Sørensen samtidig fortalte om hvad der foregik og hvorfor man gjorde som man gjorde i forbindelse med arbejdet og bagefter kunne de fremmødte selv få lov til at prøve at håndtere klippeværktøjet, hvilket både Borgmester Knud-Erik Hansen og Beredskabchef Thomas Eriksen sammen med flere andre benyttede sig af.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer