Haslev

En person dræbt på motorvejen mellem Haslev og Køge

Haslev: En persson er dræbt på motorvejen mellem Haslev og Køge, da flere biler kolliderede og passagerer stod ud af bilerne og blev påkørt

Den alvorlige ulykke skete mellem frakørsel 34 Herfølge og 35 Haslev omkring kl. 20.10 fredag aften.

Vidner på stedet oplyser til Faxe.nu at en person er dræbt, og Midt- og Vestsjællands Politi bekræfter dette. Otte andre er kommet til skade i større og mindre omfang i ulykken.

6-7 biler involveret i uheldet. Det er sket ved at et par biler er kørt galt i midter rabatten. Efterfølgende er passagerne hoppet ud af bilerne og blevet ramt af andre biler.

Den ene af de tilskadekomne, en kvinde, er overført til Rigshospitalet med kvæstelser, mens syv mænd slap med lettere kvæstelser. Ingen af de tilskadekomne skulle ifølge politiet være i livsfare.

– Vi kan endnu ikke sige noget nærmere om, hvad der er årsag til ulykken, fortæller Martin Bjerregaardfra Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstrabladet.dk.

Politiet er fredag aften i færd med at underrette de pårørende.

Motorvejen er spærret i begge retninger, og trafikken ledes fra motorvejen i nordgående retning ved frakørsel 34 Herfølge og sydgående ved 33 Lellinge.

Kommentarer