En solrig Torve-lørdag i Haslev med levende musik
Haslev: Lørdag formiddag bød på sol, sommer, torvedag og levende musik og hvad kan man så egentlig forlange mere?
Det var endnu en gang blevet første lørdag i måneden og de mange spændende boder var igen opstillet på Torvet i Haslev og denne gang var der også masser af levende musik.
Faxe Blæserne havde taget opstilling i den ene ende af Torvet i Haslev og gav flere af deres gode musiknumre til stor fornøjelse for både de mange handlende samt de mange haslevitter, som benyttede det flotte vejr til at spadsere en tur igennem bymidten for at shoppe.
Torvedag er et fast tilbagevendede indslag på Torvet i Haslev og det sker altid den første lørdag i måneden.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer