Endagstur til Lolland med Ældre Sagen i Haslev
Ældre Sagen i Haslev inviterer til en spændende heldagstur til Lolland med blandt andet et besøg på Visual Climate Center.
Mandag den 11. september inviterer Ældre Sagen i Haslev til en spændende heldagstur til Lolland med et besøg på Visual Climate Center.
Visual Climate Center ligger på Danmarks første sukkerfabrik ’Højbygaard’ i Holeby. Visual Climate Center er i besiddelse af Danmarks eneste Science On a Sphere, en dynamisk animeret globe, der med avanceret teknik kan vise billeder af atmosfæren, oceanerne, kontinenter, månen og solsystemet, og generelt være med til at fortælle om verdens forandringer betinget af klimaet, og giver dermed en bedre forståelse af vores klode og de konsekvenser det har, når mennesker påvirker naturens gang. Besøget afsluttes med frokost i Sukkerfabrikken.
Derefter besøges Sakskøbing Madhus. Madhus projektet i Sakskøbing, som foreløbig tæller foreningen The Little Apple på over 400 medlemmer, en dejlig gårdbutik og en skøn madskole, skal medvirke til at understøtte, accelerere og synliggøre den positive madkulturelle-, gastronomiske- og landbrugsmæssigeudvikling, der er sket på Sydhavsøerne over de sidste 10 år.
Til slut bydes der på kaffe og kage på det idylliske Bandholm Hotel.
Bindende tilmelding efter ’først til mølle’ princippet til Lise Juhler på telefon 22 85 48 81. Der vil blive oprettet venteliste efter behov.
Billetprisen på 500 kroner per deltager skal indbetales på Netbank, Danske Bank Reg. 1551 Kto. 750460364 senest 23. august.
Man kan finde Ældre Sagen i Haslev’s program her.
Kommentarer