Faxe Ladeplads

Den ene af to forsvundne sejler er fundet død

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at den ene af to forsvundne sejler er fundet død i vandkanten ved Feddet. 

 

Tirsdag aften ved 19.30-tiden blev den ene af to forsvundne sejler fundet død i vandkanten ved Feddet. Det drejer sig om den 50-årige mand fra Faxe. Politiet oplyser, at den 50-årige er identificeret og de pårørende underrettet.

Politiet har ikke på nuværende tidspunkt nogen oplysinger til de nærmere omstændigheder omkring fundet af liget.

De to lokale mænd på 38 og 50 år sejlede onsdag aften ved 21-tiden ud på havet fra Faxe Ladeplads Lystbådehavn i en såkaldt jagtpram. Omkring midnat forsvandt signalet fra den enes mobiltelefon, og siden da har helikoptere og redningsberedskab sammen med familie, venner og bekendte eftersøgt de to mænd på havet.

Politiet formodede, at deres lille lave skydepram var kæntret, og at de to mænd var druknet, i det vandtemperaturen var så lav, at man ikke mente de to mænd kunne have overlevet ret mange timer derude.

Der er blevet søgt efter den savnede 38-årige sejler i samme område, men han er ikke fundet.

Kommentarer