Haslev

Energioptimeringskursus til håndværkere

solcelle

Faxe Kommune tilbyder nu et 6 dages kursus til håndværksvirksomheder, der ønsker at blive fagligt opkvalificeret indenfor energioptimering

Faxe Kommune er gået sammen med EUC Sjælland, Energitjenesten i Køge, samt Greve, Stevns, Køge og Solrød Kommuner for at tilbyde et 6 dages kursus til håndværksvirksomheder, der ønsker at blive fagligt opkvalificeret indenfor energioptimering.

De 5 kommuner har alle aktiviteter målrettet de private boligejere, hvor ejere af ældre boliger tilbydes vejledning om energirenovering af deres huse. Med dette kursustilbud ønsker kommunerne at sætte ekstra skub i udviklingen, for markedet kommer ikke af sig selv, det kræver håndværkere, som kan energirenovere.

Kurset består af 3 moduler af 2 dages varighed og dækker emnerne; energioptimering af boliger, kundefokus og valg af klimaløsninger, samt fastlæggelse af markedsføringsmål.

Kurset udbydes til håndværkere i Greve, Faxe, Stevns, Solrød og Køge kommuner og foregår i Amu-regi. Kurset er målrettet kompetenceopbygning indenfor klimaskærm.

Interesserede kan tilmelde sig på www.efteruddannelse.dk hvor man også kan læse mere om kursets indhold.

Kursusgebyret følger almindelig takst for AMU kurser. Tilmeldingsfristen er 23. april 2014.

Kurset, der har kviknummer: 37340149324, afholdes på EUC Sjælland i Køge d. 7.- 8.- 14. og 15. maj, samt 3. og 4. juni.

Kommentarer