Haslev

Enhedslisten mister lovende kandidat

nadia_bruun_thuroe

Haslev: Nadia Bruun Thurø fra Haslev trækker sig som kandidat for Enhedslisten på grund af alvorlig sygdom i familien

Enhedslisten i Faxe har mistet deres meget engagerede kandidat, 33-årige Nadia Bruun Thurø. Sent mandag aften orienterede hun den lokale partiforenings kontaktperson, Finn Klarskov Sommer Jensen, om at hun trak sit kandidatur på grund af alvorlig sygdom i den nærmeste familie. Det skriver Sjællandske.

– Obs! Pga. alvorlig sygdom i nærmeste familie, har jeg valgt at trække mit kandidatur! Jeg stiller altså ikke op til kommunalvalget i denne omgang. Jeg håber I vil stemme på en af mine dygtige og engagerede partifæller – det gør jeg, skrev den 33-årige Nadia Bruun Thurø tirsdag på sin Facebook-profil.

Enhedslistens kandidater til kommunalvalget er herefter Kurt Munch, Jan Kjærsgård Hansen, Finn Klarskov Sommer Jensen, Marianne Albertsen og Lars Christensen.

Kommentarer