Er ligestilling ligegyldigt?
DF’s Steen Petersen mener, at det er spild af tid, at byrådet bruger tid på en redegørelse om ligestilling.
Indsendt af Lars Christensen, byrådsmedlem. På vegne af Enhedslisten Faxe.
At han ikke lige som Enhedslisten også ser ligestilling ud fra et etnisk, sexuelt eller religiøst perspektiv er ok. Det er jo fordi vi ideologisk ser vidt forskelligt på dette.
Men der er noget som hele byrådet burde kunne arbejde sammen om!
Kan det være rigtigt, at vores børn fra de møder i institution om morgenen, til de går hjem sidst på eftermiddagen, kan komme ud for kun at møde et køn? Er det ikke vigtigt at vores børn også her oplever forskellighed? I de tre år jeg arbejdede i indskolingen på Møllevangsskolen i Kongsted, var vi ud af ca. 25 ansatte pædagoger og lærere 2 mænd.
Han var pædagog og jeg var lærer. Lignende skævvridning findes andre steder og bør derfor have kommunens bevågenhed.
Derfor er ligestilling IKKE ligegyldigt.
Kommentarer