Læserbrev: Der er meget opmærksomhed på inklusion i øjeblikket. Inklusion af børn i skolerne og af handicappede i samfundet

Indsendt af Nina Gulddal, byrådskandidat for Borgerlisten

Inklusion i skolerne mener jeg absolut ikke kan være en konsekvent beslutning, der bliver taget ud over en forsamling af børn, der nu skal hjemkaldes og fordeles fra specialskoler til folkeskoler. Vi er nødt til at lave en individuel afvejning af det enkelte barn. Det kan have så store konsekvenser for barnet, familien og på sigt samfundet, af vi nu trækker nogle børn hjem fra det specialskoletilbud de befinder sig i. Udover det handicap barnet og familien til daglig skal forholde sig til, kommer nu oveni, usikkerhed, frustrationer til de i forvejen hårdt prøvede familier. Vi kan ikke være det bekendt.

Tanken om at skolerne skal tilpasse sig individet holder bare ikke og tilbage står barnet og familien og betaler prisen.

Vi bliver nødt til at tænke os godt om inden vi laver så omfattende indgreb i familierne. Jeg er godt klar over at specialskolerne er dyre, men jeg mener at vi bør tage stilling til hvilket ”slutprodukt” vi får når barnet slutter sin skolegang. Skal vi se det som en udgift eller en investering i vores børn?

Dette leder mig derfor naturligt hen til inklusion af handicappede i samfundet. Jeg er tilhænger af alle menneskers ret til et arbejdsliv. Jeg mener bare ikke at kompetencerne hos alle dumper ned i skødet pr. automatik. Der vil være mange der har brug for støtte og hjælp hen over perioder i deres liv for at blive klædt på til at rumme et arbejdsliv også.

Hvis ikke vi leverer denne hjælp kan resultatet blive at den enkelte fejler og får et gevaldigt nederlag på arbejdsmarkedet uden mulighed for at rejse sig med hjælp.

I vore bestræbelser på at spare er det fremover så godt som umuligt at få en førtidspension selv om man er handicappet. Jeg er godt klar over at det ikke hedder besparelser, men inklusion. Ikke desto mindre nytter det bare ikke at vi som samfund ikke er rustet til det tomme rum mellem to stole.

Vi bliver som borgere og politikere, nødt til at tage stilling til hvad er det for et lokalsamfund vi gerne vil have i tiden der kommer?

Visioner for udvikling er godt, så længe processen der skal føre til resultatet er tænkt ordentlig ind.