Erik fra Faxe Ladeplads fik 2. plads i novellekonkurrence
15-årige Erik Hoyda Plesner, fra 9. klasse på Hylleholt Skole i Faxe Ladeplads, har vundet 2. præmien i GODA’s landsdækkende novellekonkurrence.
GODA udskrev i foråret en novellekonkurrence om emnet unge og alkohol. Ikke mindre end 724 skoleelever indsendte en novelle.
På anden pladsen kom 15-årige Erik Hoyda Plesner, der lige er blevet færdig med 9. klasse på Hylleholt Skole i Faxe Ladeplads, der fik et gavekort på 2.000 kroner til hele klassen.
Hans novelle der har titlen Samvittighed kan downloades fra GODA’ hjemmeside.
TOP 3
- 1 præmie: En drink og en knap af Andrea Hansen.
- 2 præmie: Samvittighed af Erik Hoyda Plesner.
- 3 præmie: Skadedyret af Martha Søgaard Lind.
Fakta
- GODA står for ’God Alkoholkultur’ og drives af VSOD – Vin og Spiritus Organisationen i Danmark.
- Man kan finde masser af information, gode råd og undervisningsmateriale på www.goda.dk og alkoholdialog.dk
Kommentarer