Faxe Ladeplads

Erindringsværkstedet siger tak til Bodil Lykke Holm

hylleholt_sognegaard

Faxe Ladeplads: Bodil Lykke Holm har været en ildsjæl i Erindringsværkstedet og Hylleholt Menighedsråd ønsker at sige tak for Bodil´s store arbejde.

Hylleholt menighedsråd inviterer til kaffebord torsdag den 7. januar fra klokken 14 til 16 i Hylleholt Sognehus, i anledning af at  Bodil Lykke Holm træder tilbage som formand for Erindringsværkstedet.

For 23 år siden tog Bodil Lykke Holm initiativet til ’Erindringsværkstedet’ i Faxe Ladeplads. I alle årene har hun været medvirkende til, at der har været to månedlige møder med inspirerende foredrag.

Hylleholt Menighedsråd havde en del år en selvstændig møderække, men da Mogens Ohm Jensen var sognepræst startede menighsrådet et samarbejde med Erindringsværkstedet.

Bodil Lykke Holm stopper nu som idéskaber og daglig tovholder og formand for Erindringsværkste­det.

Menighedsrådet har besluttet at videreføre Bodil Lykke Holm´s store arbejde i Erindringsværkstedet. Gruppen på syv personer, der vil stå for Erindringsværkstedet fra nytår 2016, har næstformand i menighedsrådet, Gertrud Tramm som formand.

Kommentarer