Faxe Ladeplads

Faxe Ldp Camping overrasker byrådsmedlem positivt

Byrådsmedlem for Socialdemokraterne, Erling Hugger Jakobsen, gæstede Faxe Ladeplads Camping i forbindelse med dagen officielle arrangement.

Talsmand for campisterne på Faxe Ladeplads Camping, Jørgen Nielsen bød Erling Hugger Jakobsen på en guidet rundtur på pladsen, så han med egne øjne kunne se hvad Faxe Ladeplads Camping egentlig er for en campingplads.

Efter en spændende og inspirerende rundtur, hvor man også fik set den skimmelsvampramte forpagterbolig, udtalte Erling Hugger Jakobsen at det havde været en rigtig dejlig oplevelse at se og opleve Faxe Ladeplads Camping med egne øjne, og at opleve den unikke og dejlige atmosfære, som er der blandt de mange forskellige mennesker, der bor og færdes på pladsen.

Erling Hugger Jakobsen var også specielt positiv overrasket over de tre flotte udlejningshytter på pladsen, som jo gør at mange ligesom ham selv der ikke er indehaver af en campingvogn også kan tage på f.eks. en weekendferie på Faxe Ladeplads Camping.

Jørgen Nielsen var rigtig glad for Erling Hugger Jakobsen’s besøg og i forbindelse med rundturen på pladsen kom begge med gode ideer til hinanden omkring fremtiden og samtidg gav begge parter udtryk for det positive i at bevare pladsen fremover og som idag fremstår som en helt anden og meget bedre campingplads end da værtsparret overtog den og efterfølgende har puttet over en halv million kroner og energi i at øge standarden til hvad den er idag.

[imagebrowser id=64]

Kommentarer