Eskilstrup Kulsvierlaug’s festival foregår midt i juni

Rønnede: Eskilstrup Kulsvierlaug er godt i gang med forberedelserne til dette års festival, som løber af stablen midt i juni
Lørdag den 14. juni og søndag den 15. juni afholder Eskilstrup Kulsvierlaug den traditionelle kulsvierfestival på Naturlejrpladsen. Kulsvierne har gang i to miler på festivalen. I trækulsmilen viser de hvordan man svider trækul. Men de har også gang i en lille trætjære mile i tjæredalen. Det er muligt både at købe trækul og trætjære på festivalen.
Der er som sædvanlig mange aktiviteter på festivalpladsen. Der er optræden fra både spillemadsorkester og folkedansere.
Det helt store hit fra den andre år er salget af Kulsvierpandekager med bacontern og tyttebærsyltetøj. Men kulsvierne bager også brød i den store jordovn og sælger dem på pladsen.
Derudover kan man købe ristede pølser med brød, kaffe, te og kage, fadøl og sodavand og meget andet.
-Vi håber at alle som ser dette møder op til nogle uforglemmelige dage, der kommer rigtig mange håndværkere i år, heraf nogle som vi aldrig har været hos os før, udtaler Margit Mortensen.
Man kan læse mere på www.kulsvier.dk.
Man kan følge Eskilstrup Kulsvierlaug på Facebook.
Kulsvierfestivalen foregår lørdag den 14. juni fra klokken 12 til kl. 17 og søndag den 15. juni fra klokken klokken 10 til klokken 16, på Naturlejrpladsen, Eskilstrupvej 27, 4683 Rønnede
Kommentarer