Samfund

Et roligt døgn for politiet i hele Faxe Kommune

Med undtagelse af et enkelt indbrud i Haslev lørdag, så har der været stille og roligt i Faxe Kommune i det forløbne døgn.

Vagtchef John Andersen hos Sydsjællands & Lolland Falsters Politi kunne søndag morgen berette om at det forløbne døgn i hele Faxe kommune har været nærmest helt stille for politiets vedkommende, bortset fra et enkelt indbrud i Haslev.

Klokken 23.23 modtager Sydsjællands & Lolland Falsters Politi en anmeldelse om at der har været begået indbrud i en ville på Røn Alle i tidsrummet fra kl. 14.30 til 23.00 hvor man har fået adgang via et opbrudt badeværelsesvindue. Patruljen som har været fremme på stedet har fundet tydelige opbrudspor, men ikke nogle brugbare DNA spor som kan lede til gerningsmanden og i forbindelse med indbruddet er der ikke stjålet noget.

Derudover kan vagtchef John Andersen fra Sydsjællands & Lolland Falsters Politi berette om at der har været helt stille og roligt i nattelivet og man har gennemført præventive besøg på flere af udskænkningstederne i Faxe kommune i løbet af weekenden og nattelivet bærer præg af at også Faxe borgerne ligesom resten af danskerne har festet godt igennem i dagene mellem jul og nytår og derfor er man, meget typisk for januar måned, gået lidt i hi for at lade op igen til det nye år 2013’s festligheder.

Skrevet af Claus Michael Smith – e-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer