Et showt, praktisk og lærerigt foredrag på Rolloskolen

Faxe Kommune: LOF Faxe inviterer alle der underviser til et inspirerende foredrag om undervisning af børn
Fredag den 1. november inviterer LOF Faxe til en interessant aften for dem der underviser børn på Rolloskolen i Faxe.
Denne aften vil det være muligt, at få en masse tips – inspiration og praktiske råd til undervisning/pasning af børn.
Det er langt fra alle undervisere der har en pædagogisk baggrund, de brænder bare for at undervise børn i den sportsgren eller hobby de selv brænder for. Alle undervisere kommer tit ud i situationer hvor børn – ikke hører efter – er uopmærksomme – kræver meget opmærksomhed – er ukoncentrerede – er frække/flabede – ødelægger undervisningen for holdet. Hvad gør vi? – Hvornår er nok, nok? – Hvor tit skal vi sige det? – Hvordan kan vi dreje undervisningen? –
Dette vil” Wagner og Baadsgaard” hjælpe med i et showt, praktisk og lærerigt foredrag, med titlen: “Hvor tit skal jeg sige …”.
Foredragsholdere er Cand.psych. Klinisk psykolog Preben Wagner og Mogens Baadsgaard, pæd.psykologisk konsulent, der begge har mange års erfaring på området. De kommer med masser af rådgivning, underholdning og video klip.
Alle er velkomne.
Prisen er 200 kroner.
Man kan læse mere på LOF Faxe’s hjemmeside, hvor man også kan tilmelde sig.
Man kan også tilmelde sig på telefon 4240 1050. Eller mød op og betal ved indgangen.
Foredraget “Hvor tit skal jeg sige …” kan opleves fredag den 1. november fra klokken 18 til 21 på Rolloskolen i Faxe.
Kommentarer