Et større olieudslip har ramt Holmegaard Mose
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/06/skybrud.jpg)
Faxe Kommune: Et kraftigt skybrud tidligt i morges fik nogle olietanke på glasværket til at lække olie ud i Holmegaard Mose
Omkring 2.000 liter olie er løbet ud af nogle olietanke på på Ardagh Glass, det tidligere Holmegaards Glasværk. Mindst en fjerdedel af udslippet er sluppet ud i den store sø foran glasværket. Udslippet skyldes et kraftigt skybrud tidligt onsdag morgen.
Beredskabsstyrelsen er blevet tilkaldt og de er ved at inddæmme olien som skal suges op med nogle særlige olieskimmere.
– Vi har meget mandskab herude, og vi har 15 mand indsat fra beredskabskorpset til at hjælpe med indsatsen, vi har en båd ude i søen og vi er i gang med at inddæmme olien ved hjælp af flydespærringer, siger indsatsleder Thomas Halskov fra Næstved Brand og Redning til TV2 ØST.
Kommentarer