Et støvsugerrør og flere bærbare computere stjålet

Faxe/Haslev: I weekenden har Sydsjælland- og Lolland Falsters politi modtaget anmeldelse om otte indbrud i private boliger.
I et hus på Vindbyholtvej i Faxe blev der i sidste uge mellem tirsdag klokken 19 og fredag klokken 12, stjålet et spisestel og lamper af mærket Herstal.
I Haslev blev 7 husejere i weekenden besøgt af uønskede gæster. På Hasselvej blev tre bærbare pc’er, smykker og et sort jakkesæt lørdag mellem klokken 16 og 21.10 stjålet fra et hus.
På Heeringvej blev der stjålet en bærbar pc mellem lørdag klokken 13 og søndag klokken 10.
I et hus på Hørvænget i Haslev, var der fredag mellem klokken 15 og lørdag klokken 17 indbrud. Det er endnu ikke opgjort hvad der blev stjålet. Det samme gælder et indbrud på Olstrupvej, hvor der også var indbrud i en landejendom lørdag i tidsrummet mellem klokken 16.30-16.55.
Et smykkeskrin og møntsamling, blev stjålet fra et hus på Tollerødvej i Haslev mellem lørdag og søndag.
To huse på Vibevej i Haslev havde indbrud i lørdags mellem kl. 16.00 og 0230. Der blev stjålet 3 bærbare computere, en VHS-maskine, sølvhalskæder og et støvsugerrør.
Kommentarer