Debat og politik

EU har fejlet

Se billedserie

Skrevet af: John Wennerwald

Godt vi har en statsminister som handler, når EU ikke lever op til ansvaret.

EU har i den grad ikke levet op til opgaven om at få anskaffet vacciner hurtigt og effektivt.
EU har fejlet i det afgørende øjeblik, hvor EU skulle vise sit værd og sikre liv og sundhed for næsten 500 millioner borgerere. Tidsplanen for modtagelse af vacciner skubbes konstant og EU-lande køber vacciner i Rusland og Kina uden om EU.

I den hjemlige andedam hvor der diskuteres om genåbning af landet, kan denne rejse virke overflødig. Rejsen har da også skabt en del kritik, fordi rejsen til Israel skulle udskyde eller forsinke genåbningen. Det er helt forkert. Det er dog korrekt, at rejsen tog et par dage og en efterfølgende isolation for Statsministeren. Møder og kontakter kan dog stadig vedligeholdes virtuelt, ligesom før rejsen.

Turen til Israel gavner i det lange løb. Et samarbejde og en fælles forståelse mellem Israel, Østrig og Danmark giver mulighed for oprettelsen af en fond. En fond med mange millioner fra de tre lande og en aftale om fremtidig opbygning af kapacitet og produktion af vacciner.
Det er godt at Mette Frederiksen ikke sidder på hænderne, men handler.
I de kommende mange år vil være behov for en enorm kapacitet indenfor test og vaccine i forbindelse med Corona.

Dette er et læserbrev indsendt af John Wennerwald. Du kan også indsende et læserbrev under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer