Samfund

EuroSpar Faxe holder stor åbningsfest fra på søndag

Arkivfoto

Faxe: EuroSpar i Faxe har fået en komplet makeover, når Brian Grosen på søndag klipper snoren for den nye butik

På søndag d. 22. januar er der stor åbningsfest i den ombyggede EuroSpar i Faxe. Købmand Brian Grosen, fra EuroSpar i Faxe, lover at der vil være mange fantastiske tilbud når de fra på søndag den 22. januar fejrer åbningen af den nye butik.

Læs også: Brian Grosen overtager SuperBest i Faxe

Brian Grosens mål med den nye butik er at skille sig ud og blive det foretrukne indkøbssted i Faxe. Det forpligter, så kunderne skal både kunne finde den gode kvalitet og de billige hverdagsting.

Der vil være flyttet rundt på alt. Midt i butikken kommer der en åben, gammeldags slagter, fyldt med kvalitetskød og hjemmelavede specialiteter.

Brian Grosen lover også at der altid vil være faste lave priser på op til 600 dagligvarer, lige fra hakket oksekød, hotdogpølser, fisk og hundefoder til toiletpapir.

Åbningsfesten starter klokken 9.30 med gratis kaffe og morgenbrød. Klokken 10 klippes snoren til den nye butik. Der er roser til de først hundrede gæster og børneposer til de første 200 børn ifølge med en voksen. Klokken 14.00 serveres der kagemand.

Derudover er der en malekonkurrence for børn. Alle interesserede børn kan få udleveret farvekridt og en tegning til farvelægning. Når man afleverer den farvelagte tegning tilbage til købmanden, får man en drikkedunk.

Kommentarer