Få hjælp til hvor man kan brevstemme
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2011/09/folketingsvalg1.jpg)
Faxe Kommune: Ny hjemmeside gør det legende let at finde ud hvor man kan brevstemme op til kommunalvalget
Man kan afgive sin stemme til kommunalvalget den 19. november allerede nu. Og der er god hjælp at hente på Internettet.
På www.stem.dk kan man let og enkelt finde det nærmeste afstemningssted og på rejseplanen.dk kan man desuden se, hvordan man kommer derhen. Man skal blot skrive ”stem+bynavn” i ”til-feltet”.
Brevstemmer man i en anden kommune end Faxe, sender de stemmesedlen til Faxe, så den tæller med på valgdagen.
Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening står i fællesskab bag siden www.stem.dk, der er oprettet som et led i kampagnen: Tænk dig om før du ikke stemmer.
Det skyldes at deltagelsen til lokalvalg i Danmark er faldende. Vi danskere er ellers verdensmestre i demokrati som vi sammenlignet med andre lande ved meget om. Vi er også flittige til at sætte kryds ved Folketingsvalgene, men desværre er vi mindre engagerede når det kommer til nærdemokratiet. Derfor har vi i fællesskab skabt en kampagne der sætter fokus på det IKKE at stemme.
Læs også: Kommunen er klar til at modtage brevstemmer
Vidste du i øvrigt at du kan fortryde din stemme? Fortrydelsen skal blot ske inden den 16. november. Kun den sidst afgivne stemme tæller. Når du har stemt på forhånd, kan du ikke gøre det på valgdagen.
Man kan læse mere om brevstemmer og åbningstider på Faxe Kommunes hjemmeside.
Faxe Kommune vil holde åbent de sidste to lørdage før valgdagen, det vil sige den 9. og 16. november mellem klokken 10.00-13.00.
Kommentarer