Haslev

Få dit budskab ud

Få dit budskab ud på Faxe Kommunes infostandere. Faxe Kommune kan fra august tilbyde digital annonceplads på to infostandere i henholdsvis Faxe og Haslev.

Faxe Kommune har indkøbt to digitale infotavler, som skal opsættes henholdsvis på det grønne område ved Køgevej/Københavnsvej i Haslev og ved rundkørslen Rønnedevej/Rådhusvej i Faxe.

Hensigten med infotavlerne er formidle information om interessante begivenheder til borgere og turister. På den måde er de digitale infotavler med til at synliggøre Faxe kommunes mange tilbud for et bredt publikum.

De digitale infostandere vil være tændt i tidsrummet kl. 06.00 – kl. 24.00, og viser rullende op til 8 annoncer i 15 sekunder ad gangen.

Annoncerne kan formidle:

• Information og serviceoplysninger fra Faxe Kommune eller andre myndigheder
• Kulturelle begivenheder i Faxe Kommune, hvor alle kan deltage
• Sports- og fritidsarrangementer, hvor alle kan deltage
• Arrangementer og begivenheder af almen interesse, hvor alle kan deltage – herunder info om uddannelse.

Annoncer kan købes af offentlige institutioner, private institutioner og virksomheder samt foreninger, herunder handelsstandsforeninger og borgersammenslutninger.

Retningslinjer for anvendelse af infostanderne samt priser for annoncering kan ses på www.faxekommune.dk/infostander.

De digitale infostandere forventes klar til testkørsel i begyndelsen af august.

Faxe Kommunes kommunikationsteam tager imod bestilling om annoncering fra 8. august med henblik på visning fra 1. september.

Man kan skrive til kommunikation@faxekommune.dk, fra 8. august, hvis man gerne vil annoncere på en eller begge infostandere.

Kommentarer