Faxe by

Få fremmødte til dialogmøde torsdag

Faxe: Torsdag aften var der dialogmøde på Faxe Vandrehjem om udviklingsstrategien for Faxe by, men det var der ikke mange borgere i byen, der prioriterede.

Kun fem ud af tyve deltagere til dialogmødet torsdag aften den 27. oktober kunne betegnes som borgere. Dog lykkedes det alligevel at skabe en god debat om oplæggene på mødet, skriver Sjællandske.

På mødet var der blandt andet debat omkring renovering af Vinkældertorvet samt Faxes potentiale som et idrætsmæssigt centrum for hele kommunen.

Vil man gerne deltage i arbejdet med udviklingsstrategien for Faxe by, kan dette stadig lade sig gøre. Man skal blot kontakte konsulent i Faxe Kommune, Anders Thorlund-Rejnholdt, på telefon 56 20 36 98.

Kommentarer