Færdselsrelateret førstehjælp hos LOF Haslev
Som noget helt nyt har LOF Haslev igangsat kurser i færdselsrelateret førstehjælp. Og hvad er så det spørger mange. Færdselsrelateret førstehjælp er for dig der skal til at køre bil, motorcykel eller traktor og have et kørekort. Altså for unge der skal erhverve kørekort for første gang og for generhvervelser af kørekort.
Forud for din bestilling af teoriprøve hos din kørelærer, skal du have gennemgået og bestået kursus i færdselsrelateret førstehjælp. Kurset er obligatorisk og er på 8 timer plus pauser og udgør 3 moduler hos LOF Haslev.
Deres moduler er opbygget således:
Modul 1: Førstehjælp inden ulykken sker (1 time)
Modul 2: Hjerte-lunge-redning (3 timer)
Modul 3: Førstehjælp (4 timer)
Der kan efter kursets afslutning udstedes et godkendt førstehjælpsbevis.
LOFs underviser er en godkendt førstehjælpsinstruktør med en hel del erfaring fra disse kurser. Undervisningen er tilrettelagt efter moderne teknikker og du får prøvet dig selv af og får bevist, at du kan din førstehjælp som kræves.
Kurserne holdes som et lørdagskursus på 8 timer – den første lørdag i hver måned – og i øvrigt i rigtig gode lokaler midt i Haslev by. Når vi skal udenfor er der rigtig meget plads, så at alle kan komme til, oplyser afdelingsleder i LOF Haslev Claus Kronborg.
Der vil maksimalt være 16 deltagere på et hold og prisen er meget overkommeligt. For det obligatoriske færdselsrelaterede førstehjælpskursus er prisen kun 495,00 kr.
Du kan se mere på LOFs hjemmeside, eller ringe på telefon 4068 61 00.
Kommentarer