Rønnede

Færdselsuheld lukkede Sydmotorvejen torsdag aften

politi_advarselstrekant_uly

Rønnede: Sydmotorvejen var torsdag aften lukket for nordgående færdsel mellem Tappernøje og Rønnede på grund af et færdselsuheld.

Torsdag den 18. juni klokken 21:04 oplyste Sydsjællands Politi på Twitter at Sydmotorvejen var spærret i nordgående retning ved kantpæl 71, mellem afkørsel 38 Tappernøje og afkørsel 37 Rønnede, efter et færdselsuheld.

En 47-årig mandlig chauffør havde mistet herredømmet over sin lastbil, der kom ud i midterrabatten og ramte autoværnet over en strækning på 196 meter.

Der skete betydelig materiel skade på lastbil og autoværn, men heldigvis kom ingen personer til skade.

Der var ikke megen trafik på tidspunktet, så bilisterne kunne liste forbi i nødsporet mens redningsarbejdet stod på.

Efter cirka 1½ time blev højre vognbane åbnet for nordgående trafik 71. Venstre vognbane var fortsat spærret på grund af manglende midterautoværn.

Ingen personer kom til skade.

Kommentarer