Færre mænd på udrykningerne i Faxe Kommune
Midt- og Sydsjællands Brand & Redning skal spare. Derfor foreslås det nu at reducere førsteudrykningen til holdleder og fem mand, hvilket betyder én mand mindre på udrykningerne i Faxe og Haslev
Ledelsen for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, der er det fælles beredskab for Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner, har udarbejdet en fælles spareplan på 1,8 millioner kroner, der får virkning fra midten af 2018.
Læs også: Brandfolk er bekymrede over ny dimensioneringsplan
Brandstationen i Herlufmagle nedlægges
Den største besparelse findes ved at lukke brandstationen i Herlufmagle og omegn. Beboerne i Herlufmagle kan dermed forvente en øget responstid på mellem 15 og 20 minutter. Lukningen betyder en årlig besparelse på 800.000 kroner for Næstved Kommune.
Samme bemanding i hele beredskabet
Beredskabets ledelse foreslår at førsteudrykningerne fremover skal består af holdleder og fem mand. Dermed vil er fremover være én mand mindre på udrykningerne i Faxe, Haslev, Næstved, Ringsted og Vordingborg. De øvrige stationer har allerede denne bemanding. Hermed kan spares 500.000 kroner årligt.
Tre indsatslederdistrikter
Ledelsen foreslår desuden at ændre indsatslederstrukturen, så de nuværende fire indsatslederdistrikter reduceres til tre, Desuden anbefaler de at indsatslederne ikke længere deltager i reducerede udrykninger. Der med kan spares 425.000 kroner årligt.
Færre øvelser
Endelig foreslås det at reducere antallet af øvelser til det lovpligtige niveau. Dermed kan er spares cirka 60.000 korner.
Kommentarer